“Vores filosofi er at skabe arkitektur, som kan danne rum og oplevelse med overraskelse og poesi.”

Luplau & Poulsen, Arkitekter

Nordisk arkitektur med lyse og moderne boliger

Ådalshuset er tegnet af Arkitekterne Luplau & Poulsen. De har taget afsæt i den nordiske arkitektur-tradition og lægger stor vægt på funktionelle boliger i høj kvalitet med optimalt lysindfald og ruminddelinger.

Ådalshusets facader varierer i højder, teglfacade- og type, hvilket sikrer et let og moderne udtryk med varierende identiteter. Herudover er der gennemarbejdede grønne detaljer som fælles grønne opholdsarealer med væksthuse på tagene, samt private altaner, forhaver og terrasser.

Mod bygaden vil arealerne ved bygningens fod bestå af et bredt fortov med bænke og indgange til opgange. Langs bygningerne placeres private terrasser for de fleste af stueetagens beboere.

Lyse lejligheder og townhouses med smukke arkitektoniske detaljer

I Ådalshuset bydes du på moderne boliger, der varierer i størrelser og rumfordeling, så du altid kan finde en planløsning eller boligstørrelse, der passer til dine behov.

Du kan bl.a. vælge mellem lejligheder med altaner og townhouse inspirerede lejligheder i to plan med tilhørende forhaver.

Lejlighederne er holdt i lyse nuancer med ege-lamel parketgulve og store vinduespartier, der sikrer et optimalt lysindfald året rundt.

Alle boliger er velindrettede med et centralt køkkenalrum med plads til hverdagen. Her kan du hygge om maden i et tidsløst køkken fra Invita og lade hvidevarer i høj kvalitet fra Siemens klare opvasken.

Det rummelige badeværelse i stilrent design har plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Lejlighedens regulære værelser er nemme at indrette og har praktiske indbyggede skabe.

da Danish
X