Spring til indhold

Åbyen – Åbyhøjs nye grønne boligkvarter

Det nye grønne boligkvarter

Åbyen er Åbyhøjs nye grønne boligkvarter. Området er under stor forandring – lavindustrien er flyttet væk og erstattet af et grønt, hyggeligt og trygt boligområde. Moderne boliger skyder op på et nyt grønt areal med et smukt vandspejl. Søren Frichs Vej forvandles til en grøn allé med smukke træer og nyetablerede grønne kiler, der leder dig hele vejen ind til det centrale Aarhus.

Med Brabrandstien næsten lige i baghaven er du hurtigt ude i naturen. Brabrand sø byder på et væld af aktiviteter: Her kan I hygge jer med at fodre ænder eller pakke en frokostkurv og holde picnic i solnedgangen. De ca. 10 km rundt om søen og den ca. 15 km lange sti er perfekt til løb og ture på cykel eller rulleskøjter. Søen er også populær til roning og paddleboard.

I Åbyen er hverdagen tænkt ind fra starten. Det bliver et levende boligkvarter med butikker og indkøbsmuligheder rundt om torve og åbne pladser. Den centrale beliggenhed sikrer kort afstand til bl.a. byens uddannelsesinstitutioner, Aarhus C, offentlig transport og flere motorvejstilkørsler.

Åbyen bliver en velintegreret del af Åbyhøj og områdets mange tilbud indenfor shopping, caféer, kultur og fritidsaktiviteter. Området har desuden et rigt sports- og foreningsliv, samt gode skoler.

Slå rødder i Åbyhøjs nye grønne boligkvarter

Her flytter du i arkitekttegnede lejeboliger, der byder dig velkommen med masser af lys og hyggelige nordiske detaljer. De velindrettede boliger har regulære rum, der er nemme at sætte dit helt eget præg på.

Du kan smutte ned i gården og plukke frugter og bær i haven eller op på taget, hvor du kan nyde udsigten til Aarhus og Åbrinken fra den fælles tagterrasse. Alle boliger har selvfølgelig egne private altaner, forhaver eller terrasser, hvor du ugenert kan nyde solen, grille eller skabe dit eget frodige grønne rum.

Ådalshuset ligger i det nye grønne boligkvarter Åbyen – en naturlig forlængelse af det hyggelige Åbyhøj. Her får du en hverdag tæt på det hele: Ådalens vilde natur, Brabrandsøen og kun et par kilometer fra midtbyens puls.

Indlæser…